Velkommen

Det er nu 8 år siden, denne web-side blev til - og jeg er stadig nysgerrig på slægtens historie.

Året 2014 gav mig via lægdsrullerne et mere sandt billede af min tip-oldefars forsvinden i en søtransport i 1876 og begivenhederne, der gik forud. Det gav også vished for at han var i live indtil 1/1-1876. Min Tip-oldefar var Lars Christiansen g. med først Karen Sophie og senere Anne Cathrine Birkedahl.

Der blev også kastet lys over nogle af de ældre medlemmer af slægtens historier:

- Elisabeth Birkedahl f. 1744 ca. Opvarterkone på frederiks hospital -  i min verden er hun søster til Lars og Peder Birchedahl - hun dør i 1789 på Frederiks hospital og der er ikke noget skifte, Hun optræder på ft 1787 som gift.

Men også data på Lars Birchedahl blev opdateret - han var ledsaget af en faster, da han i sit fjerde år flytter til Køge for at bo hos sin morbroder - Faster Dorethe Sophie Larsdatter gifter sig med Morbroder Golich Lund - ægteskabet er proforma og der kommer ingen børn.

Da Lars kommer på universitetet i Fredensborg, bliver Golic Lund lærer på rytterskolen på stevns, og han slutter sit Otium -  der  - i Hellested.

Rytterskolerne blev oprettet af Frederik IV  i perioden 1724 og frem. Hvilke kvalifikationer Golic havde at trække på som lærer, vides ikke - han var oprindeligt hattemager og rådstuetjener - og borger i Køge By.

Skridt for skridt bliver vi indraget i Birkedal familiens historie med nye fund:

Schøller Parelius Vilhelm Birkedahl skriver i sin bog på vers "en livsførelse" 

Ved Hillerød, der ligger lavt en gård

Men intet våben over porten står

Dens navn er Birkedal men ej med tårn

Den knejser midt i mellem skov og korn

Der leved vel for fire led tilbage

Min slægt i adelsvældens gyldne dage

Da hoveri med træhest blomstred fromt

Og bondejorden var en nedtrådt tomt

Der leved den i fæstebondestand

Og derfra vandred den ud over land

Og digtet fortsætter

Min oldefar gav folket støvler på  - (Niels Larsen Birchedahl)

Skomager var han om han syede godt

Det ved jeg ikke men kun dette blot

Ej nogen skjendsel han i arv os gav

Som ærlig mand han ligger i sin grav

Med disse ord fortæller han os, hvor vi skal søge efter Birchedahl-slægtens oprindelse Og vi har et godt bud - supporteret af opslag 11 i Asminderød 1693 - hvor Lars Skrædder holder et barn over dåben. Måske det eneste i Fr.borg amt - for digtet fortæller at slægten vandred ud fra Birkedal gården  og spredtes over det ganske (Sjæl) land. - Og gården er nu fundet - den ligger i Jørlunde. Gården er tilsyneladende ikke en slægtsgård, men derimod en gård, som Lars Birchedahl frekventerede jævntligt uder sit ophold i Nordsjælland, og da det af skolen blev forlangt, at hver enkelt elev tog et stednavn til sig, valgte Lars navnet Birchedahl efter gården. (kilde: L. Nygaard)

Der arbejdes stadig på at finde koblingen mellem Gullic Olusen Bager og Anders Bager fra Bagerslægten på fyn. Vi har jo allerede her fundet beviser på, at historikerne fra Odense ikke har forsket godt nok - for Anders Bager - borger i Bergen - men bosiddende i Køge er kun nævnt som borger i Bergen som om han bor der - andre lignende historisk ukorrektheder er fundet i bagerslægten - Det er ikke tilrådeligt at tage litteraturen omkring denne slægt for gode varer 100%

Vi ved, at Anders Bager gifter sig med Bodil Thordsdatter - og vi ved, at han er gift med Anne derefter - og vi ved at han har en søn Oluf - Vi mangler at bevise, at Oluf er far til Gullic Olufsen Bager - Gullic menes opkaldt efter kandestøberen, som boede til leje hos Anders Bager i huset i Kirkestræde - Men beviset - det endegyldige bevis mangler - Vi har kun en teori om, at Birkedal og Bager smelter sammen.

Links til billeder her: Danmark - min fars bedsteforældre  -Herringløse - og Saxeville, WI og Waupaca. 

Ane Cathrine Birchedahl og Ole Jensen - Matr. nr 52 - Sandby - I 1921 ejer min oldemor halvdelen af huset - Ane Cathrine er hendes moster og stedmoder.

Jeg vil da også lige gøre opmærksom på, at onkel Alberts bø¸er om slægten og bondehistorien: "Den Svenske Kusk" og "Kaptajnen på Thorup" stadig er i handelen - og nogle fås som lydbøger.

Et af de store gennembrud i slægtsforskningen, er fundet af Dorthe Jensdatter Lunds fødsel i Køge. Det udvidede Birkedal anen med nogle generationer. Dorthe Jensdatters broder, Golic (Gullich) Jensen Lund, boede i Kirkestræde, østre side, i Køge, hvor jeg ofte har haft min gang, og da husene i Køge er velbevarede, har jeg været et smut i Kirkestræde for at kigge på huset, som Golic boede i. Stenboderne, hvor Sille boede de sidste år, er nu en kirkegård.

På min fædrene side har jeg fundet de 5 X Hans Smed i Herringløse samt Jens Christensen fra Smørum, som overtager et forsømt fæste i Herringløse. Begge familier er beskrevet på www.hh-lokalhistorie.dk samt i Årsskriftet fra Gundsø egnen. På FT 1787 for Herringløse er 33% af navnene min faders slægt. Fra Museet var jeg så heldig at kunne købe nogle gamle billeder af slægten. De findes her. Det har været en fantastisk rejse i historien at kortlægge denne gren.

Overraskelser har der også været et par stykker af, idet der er fundet nogle dobbelte aner. De er vist i anetræet - som er en skematisk visning af mine aner.

--------------------------------------------------------------------

Siden her markerer min 50 års fødselsdag og skal handle om min slægtsforskning og mit liv. Min moster's tillykke mail til mig i dagens anledning lød således:

"Jeg husker tydeligt den dag, du blev født. Doktoren havde glemt sin taske, og han kørte så stærkt, at folk troede, at der var sket en ulykke."

At hun så efterfølgende glemte at give mig mad, har vist bare gjort mine lunger stærkere.

Mit navn fik jeg på en helt specielt måde. Oprindeligt havde mine forældre tænkt på at kalde mig Karen eller Mette, men så tog de på en cykeltur en forårsdag.

Jeg lå i en lille efterløber til min fars cykel på turen fra Glostrup til Solrød, hvor mine bedsteforældre havde sommerhus. Ved Hundige begyndte det at regne. Først let, så mere og mere. Mine forældre søgte ly under træerne, og mens de stod der i ly for regnen, fik de øje på skiltet med gadenavnet. Anne Birgittes Vej, og dermed var sagen afgjort. Anne Birgitte blev mit navn. Kælenavn Gitte.

Samme dag, kun nogle få uger gammel, lærte jeg at svømme. Mine forældre havde glemt, at der ingen bundprop var i efterløberen til cyklen, og at overdæk-ningen ikke var tæt, så da de for første gang ville kalde mig ved mit nye navn, havde jeg for travlt med at øve rygsvømning til egentlig at være interesseret.

Og det har fulgt mig. Det med svømningen. Altid ved stranden, høje bølger, regn og torden, eller sol og sommer. Jeg var altid i vandet. Som spejder fik jeg, på en spejderlejr ved Thy, tilnavnet "Lejrens Vandhund" fordi, jeg nægtede at klatvaske ved den fælles vandhane, og i stedet konsekvent svømmede hver morgen i søen. Jeg var meget svær at overtale til at komme op af vandet, og var altid på vej tilbage i vandet så snart, jeg havde sat fødderne på fast grund.

Bellahøjbadet i starten af 1970'erne - jeg husker ikke Ã¥ret.

Jeg husker kun resultatet: 4000 meters brystsvømning fordi nogen udfordrede mig. Men så var jeg også træt.

I mine barndomsår i 1960'erne kiggede jeg ofte på et lille "sølv"-stel - 2 kaffekander tud mod tud på en lille bakke-, som stod fremme i mine forældres stue. Min mor fortalte mig, at det stel havde hun fået af sin kusine Virginia i USA, men de havde ingen kontakt længere.

Jeg lovede mig selv dengang, at en dag ville jeg finde Virignia igen.

Mange år gik, før jeg huskede dette løfte til mig selv. Det var først, da onkel Albert bad om levnedsbeskrivelse, at interessen for slægtsforskning blev vakt.

I 1998 fandt jeg så familien i USA og vi tog alle derover - undertegnede, mine forældre og min datter og svigersøn. På den rejse blev vi præsenteret for ikke bare en gren af familien, men 3, alle benævnt med betegnelsen "cousin".

En af dem  - Ernest, søn af Niels Christiansen, som emigrerede til USA i 1880, og sønnesøn af  Boelsmand og hjuulmand Christian Andreasen - mødte vi i august 1998 på et plejehjem i Wildrose. Han dø'de  senere samme år - 99 Ã¥r gammel.

En anden af dem - Uncle Finney (søn af min morfaders bror) på Kings Veterans Hospital (WWII), døde året efter.