Christiansen - Dinesen - Birkedahl (Birchedahl)         

 

Slægten»

Blog om slægten

Efternavne- database   

Ane-bog

Birkedal-anen

Kommer tid kommer råd side 9

Gode links:

Kaare Grodal

Hassing-Hansen

Thronborg

Ane-Arkivet

Dis-Danmark

Udgiv din slægtsbog

Genealogy.dk

Udvandrer-arkiv

Dansk slægtsgårds forening

Gedcomp

Olifanten

 

Restaurant Bondestuen (link til essj, hvor artiklen kan findes - tryk på den orange tekst)

”Det kræver grundigt forarbejde og forandringsvillighed at starte virksomhed. Hvis nu den plan man har haft til at starte med ikke viser sig at give resultater, skal man ikke være bange for at ændre på forretningsplanen og lægge stilen om”. Det siger Per Dalgård og Anne Elfengård, der sprang ud som iværksættere for tre år siden, og nu er indstillet til Iværksætterprisen 2004.

Per Dalgård, 46, startede sammen med sin kone, Anne Elfengård, 43, Restaurant Bondestuen i Køge for tre år siden i 2001. Kort efter åbningen af stedet, blev de viet midt i restauranten af borgmesteren i Køge, så de er bogstaveligt talt gift med forretningen, og som de selv siger: ”Vi har ingen arbejdsplads, men to hjem.” Begge har en baggrund i edb- og regnskabsbranchen, og begge havde en drøm om at blive selvstændige og havde en stor lyst til at prøve at skabe noget selv, og sammen. Ideen var i første omgang at lave et musiksted for voksne i stil med det tidligere dansested, ”Landsbyen i Køge”. Det skulle være en natklub med musik torsdag, fredag og lørdag aften, og samtidig en restaurant med á la carte menu, men det gik trægt med omsætningen, så forretningsplanen måtte laves om. ”Vi startede med a la carte menu, men det udhulede budgettet, blandt andet med udgifter til serveringspersonale”, fortæller Per Dalgård. ”Så ændrede vi vores koncept fra natklub og a la carte, til buffet og gårdhave med musik hver lørdag. Nu har vi kørt med buffet det sidste halvandet år og det har øget kundegennemstrømningen med 100 procent”, fortæller Anne Elfengård.

Restaurant Bondestuens vartegn, er en gammel hestevogn/navn, som står foran restauranten på Nørregade i Køge centrum. Ejerne har sørget for, at der løber en rød tråd igennem hele deres forretningskoncept. Stedets navn – ”Restaurant Bondestuen” gør det naturligt, at indretningen er i gammeldags stil med malerier, kobberstik på væggene og tunge vinrøde gardiner. På væggene i de to spisestuer inden for i restauranten, hænger også uddrag af Anne Elfengårds slægtshistorie – en historie om en bondeslægt. I gårdhaven er der om sommeren musik hver lørdag. Der er plads til 60-70 personer indenfor, og ligeså mange udenfor i gårdhaven. Dvs. at der i hovedsæsonen, er plads til i alt 150 gæster. Menukortet har tre forskellige buffeter at byde på, og afspejler hierarkiet i det gamle danske bondesamfund. Den billigste buffet, Husmandsbuffeten, koster 69 kroner, så kommer Bondebuffeten til 89 kroner og til sidst den største – Herregårdsbuffeten til 129 kroner. ”Det gennemgående tema i menuerne er stegt flæsk, og ellers er det gammeldags dansk mad til et publikum, som er gamle nok til at huske hvordan maden smager, men som ikke selv gider at lave den” smiler Per Dalgård.”Vi bruger det koncept som mange etniske restauranter kører med, nemlig buffeten, men med traditionel dansk mad i stedet”, forklarer Per Dalgård.

”Det er et bæredygtigt koncept med kunder fra Køge og opland, selvfølgelig, men der kommer også folk langvejsfra. Vi har et stort kundeflow, og kan uden problemer klare 100 kunder på en dag”. Ind imellem kommer der også selskaber fra for eksempel plejehjem og spiser, og så kræver det mere af parret, end den sædvanlige drift af stedet. Anne Elfengård kan godt lide at give stedet et folkeligt islæt, og står ikke tilbage for at bryde ud i sang, hvis der for eksempel er besøg af et Polterabend-selskab Ikke hårdt arbejde, men engagement Per Dalgård og Anne Elfengård arbejder cirka 70-90 timer om ugen, og holder kun fri søndag og mandag, hvor de har personale på. Ellers klarer de det hele selv. Anne Elfengård starter hver morgen klokken 7.00 med administrativt arbejde på kontoret i deres fælles hjem i Solrød. Herefter går turen til Køge, hvor hun møder klokken 11.00 i restauranten. Køkkenet åbner for gæsterne klokken 12.00, så Per Dalgård har været i gang i køkkenet med at forberede mad til buffeten siden klokken 10.00 om formiddagen. Anne Elfengårds arbejdsdag slutter ved 21-22.00-tiden, mens Per Dalgård fortsætter til klokken 2.00, hvor Restaurant Bondestuen lukker dørene.

”Det er ikke decideret hårdt arbejde, men det kræver et stort engagement når man er selvstændig”, siger Per Dalgård. ”Det er en livsstil hvor der er personlige omkostninger eller rettere sagt, afsavn. Vi kan ikke se familie og venner i samme omfang som tidligere. Til gengæld opstår nye kontakter og netværk, som nærmest bliver en ny familie”, fortæller Per Dalgård. Parret skal have ferie til januar for første gang i fire år, og det bliver en uge eller to efter juleræset er overstået. Et godt råd fra Anne Elfengård og Per Dalgård til nye iværksættere er, at man skal være stærk i troen på at det kan lykkes at etablere virksomhed, og at det er vigtigt at være åben og forandringsvillig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

Min Slægt